Grønne organisationer undrer sig over, at den politiske debat i valgkampen går helt uden om natur, miljø og klima, selv om disse områder er afgørende for vores fremtid.
Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), bliver valget knald eller fald for den grønne dagsorden.
- Blå blok er samlet gået til valg på, at de vil lempe og opgive miljøindsatsen, mens rød blok samlet set går til valg på at øge indsatsen. Og det er ikke, fordi vi mener, at den siddende regering har gjort det fremragende, siger hun.
Regeringen understreger selv i sit valgoplæg fra maj 2015, "Danmark på sikker vej", at den biologiske mangfoldighed har det værre end dårligt.
Kun på ét felt lægger de blå op til at gøre mere, end man har kunnet presse SR-regeringen til - nemlig på skovområdet, hvor blå blok vil lade 20 procent af statsskovene ligge urørte hen til gavn for dyr og planter.
Men forslaget er ufinansieret og friholder bekvemt de private skove, hvor der er størst biologisk mangfoldighed, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Blå blok har derudover bebudet, at den vil skrotte anden generation af de vandplaner, som nu er i høring, og begynde forfra, tilføjer hun.
- De vil også udhule beskyttelsen af vandløb, opgive randzoner og efterafgrøder og øge husdyrtrykket, især af svin, siger DN-præsidenten.
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) skyder formand Egon Østergaard med skarpt på alle fire blå partier. De svigter Danmarks natur, mener han.
- Oppositionen vil fjerne naturbeskyttelsen af 28.000 km danske vandløb, så de alene skal tjene til afvanding af især landbrugsarealer, og vandløb skal igen rettes ud, siger han.
Egon Østergaard hæfter sig ved, at natur og miljø stadig ikke diskuteres af partiledere.
- Mange politikere ved for lidt og er fuldkommen på glatis, hvis de skal diskutere natur og miljø, så det går op i de velkendte emner dagpenge eller flygtninge, siger DOF's formand.
Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, er frustreret over partiernes manglende interesse for klimaet.
- Det står lidt sløjt til, specielt blandt de to statsministerkandidater. Hvis vi skal være fri af fossile brændsler i 2050, er vi nødt til at have mål for 2025, 2035 og så videre, ellers når vi slet ikke endemålet, siger Seeberg.
/ritzau/
