Grønne millioner til solceller og forskning

Det skal det nye Videncenter for Mineralske Råstoffer forsøge at finde svaret på i løbet af de kommende år. Regeringen og Enhedslisten har netop besluttet at afsætte 12,5 millioner til videncentret under GEUS, som skal udarbejde den første såkaldte sårbarhedsanalyse af Danmarks muligheder for at få fat i de nødvendige ressourcer.

I alt har regeringen og støttepartiet øremærket 40 millioner kroner fra puljen til grøn omstilling og beskæftigelse på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område.

Foruden det nye videncenter bruges pengene på at skabe partnerskaber med grønne kommuner og udvikle tiltag, der støtter nye grønne teknologier, blandt andet brintteknologi og bygningsintegrerede solceller.

»Det er vigtigt, at regeringen prioriterer udviklingen af nye grønne teknologier og fremmer viden om Danmarks sårbarhed over for svindende råstoffer,« siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i en pressemeddelelse.

»Med aftalen sætter vi yderligere skub i udviklingen af et mere grønt og ressourceeffektivt Danmark, og det glæder mig meget, at vi kan indgå i partnerskaber med kommuner om opgaven,« siger han.

Programmet for de bygningsintegrerede solceller får 16,5 millioner kroner og forlænges frem til 2016. Målet er at skabe bedre arkitektoniske løsninger for solcelleanlæg, så de ikke fremstår som fremmedlegemer på boliger og andre bygninger.

Der er i alt afsat 430 millioner kroner på finansloven til grønne initiativer i årene 2013-2016.

Dagens Gossip