Groft indbrud på plejehjem: Journaler er stjålet - frygter identitetstyveri

Natten til tirsdag blev et plejehjem på det sydøstlige Fyn udsat for et indbrud, der viste sig at være mere omfattende end først antaget.

Personalet på plejehjemmet Nørrevænget i Gislev (Faaborg-Midtfyn Kommune) troede i første omgang, at de ubudne gæster havde stjålet bilnøgler til stedets biler og andre småting på plejehjemmets kontor, men i løbet af tirsdagen fandt de ud af, at et aflåst skab på kontoret var blevet brudt op, og at der manglede 50 beboer-journaler på brugere af træningsafdelingen. Det oplyser Faaborg-Midtfyn Kommune.     

De stjålne journaler indeholder personfølsomme oplysninger om borgere, og det gør, at politiet betragter tyveriet som meget alvorligt.

Læs også: Kommune vil spare: Julen bliver aflyst på alle plejehjem

Alle de berørte borgere, hvoraf flere er demente, og deres pårørende er blevet informeret om indbruddet, forsikrer kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune, Benny Balsgaard.

- Selv om der ikke her er tale om en utilsigtet offentliggørelse, så er personfølsomme data havnet i forkerte hænder, og derfor følger vi Datatilsynets anbefalinger til, hvad vi skal gøre,” siger Benny Balsgaard og tilføjer

- Vi har derfor kontaktet samtlige borgere, der er berørt af tyveriet. Alle er blevet ringet op og de får også tilsendt et brev om hændelsen med anbefalinger om, hvad de skal være opmærksomme på i den forbindelse.

Læs også: Arkæologer gør en uhyggelig opdagelse under jorden, som nazisterne aldrig ønskede fundet

Borgerne og deres pårørende har fået at vide, at de skal være opmærksomme på muligheden for identitetstyveri og tage sig i agt.

Faaborg-Midtfyn Kommune er gået i gang med at undersøge, om procedurerne for opbevaring af fortrolige dokumenter kan forbedres for at undgå lignende episoder. 
  
- Som myndighed ligger vi inde med personfølsomme oplysninger om vores borgere, og det er vores ansvar at sikre, at disse oplysninger ikke kan falde i forkerte hænder, siger kommunaldirektør Benny Balsgaard og fortsætter:

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

- Selv om journalerne befandt sig i et aflåst skab på et aflåst kontor, så har der været mulighed for at tvinge sig adgang til dem - og det må ikke ske. Vi vil bruge denne erfaring til at gennemgå vores procedurer for at se, om der er noget, der skal skærpes.

Sagen er indberettet til Datatilsynet, der vil vurdere om Persondatalovens regler om behandlingssikkerhed er overholdt

Dagens Gossip

Dagens TV