Grov fejl: Mand fik 92 millioner milliarder dollar ind på sin konto

Forestil dig lige hvor meget 92 billiarder dollar - 92 millioner milliarder - er.

Langt mere end hvad den rigeste mand på kloden har.

Så mange penge stod der pludselig på amerikaneren Chris Reynolds konto forleden.

Han opdagede den store sum, da han tjekkede sin statusmail fra PayPal, og troede at spøgefugle var på spil.

- Det er er en underlig ting at opleve. Jeg vidste ikke, om nogen bare lavede sjov med mig, siger Chris Reynolds til CNN.

Det var der nu ikke tale om, men derimod en kæmpe brøler fra PayPals side.

Pengene var faktisk til rådighed for Chris Reynolds, men PayPal har nu erkendt og undskyldt den store fejl.

Og nej. Den på papiret rigeste mand i verden i kort tid, har ikke fået erstatning for sin oplevelse.

Dagens Gossip