Grundstødt fragtskib ved Bandholm trukket fri

Skrevet af Ann Katrine Warren

14/02/2013

Mest læste i dag

Fragtskibet Fortuna, som tirsdag middag gik på grund ved Bandholn Rende, er nu endelig blevet trukket fri. Det fremgår af hjemmesiden MarineTraffic, hvor man kan følge skibes positioner. Her fremgår det, at Fortuna nu er nået ind til Bandholm Havn på Lolland.

Fragtskibet, som sejler under flag fra Bahamas, blev i går forsøgt slæbt fri under højvande, men det mislykkedes.

Derfor sendte Søværnets Operative Kommando bud efter mudderslugeren Sandholm, som en del af Fortunas lagt blev flyttet over på for at gøre det grundstødte skib lettere.

Da man tidligere i dag igen forsøgte at få Fortuna fri, lykkedes det slæbebåden Sontinja at få skibet fri af havbunden og slæbt til Bandholm.

Der er tilsyneladende ikke sket olielæk i forbindelse med grundstødningen. Men miljøskibet Marie Miljø ligger dog klar i Bandholm Havn, hvis det skulle blive nødvendigt.