Guardiola rejser tvivl om Schweinsteigers fysik

Bayern München har i sommerens transfervindue solgt Bastian Schweinsteiger til Manchester United.

Tyskeren var med til at vinde VM i Brasilien sidste år, men har været slemt plaget af skader. Derfor antyder Pep Guardiola, at det er meget længe siden, at den 31-årige tysker har været i topform. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis han ikke får skadesproblemer, så er jeg helt overbevist om, at han vil gøre det rigtigt godt i Manchester United. Han er en topspiller, siger Pep Guardiola til flere engelske medier.

- Han kan spille rigtigt godt i United. Det håber jeg virkelig, at han gør. Desværre har han ikke været i topform i de seneste tre år, fortsætter Bayern Münchens spanske cheftræner.

Bastian Schweinsteiger har været plaget af knæskader og ankelskader i store dele af sin karriere. Inden den 31-årige tysker skiftede til Manchester United i denne sommers transfervindue, nåede han at spille 17 sæsoner i Bayern München.

Overfor de engelske medier har Pep Guardiola meget godt at sige om den spanske landsholdsspiller Pedro, der er sat i forbindelse med Manchester United. Guardiola mener, at han vil være et godt køb for briterne.

- Han er en af de bedste spillere, man kan forestille sig. Han kan spille på et hvilket som helst hold i verden, siger Guardiola om sin landsmand.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip