Gul Lamborghini pløjede ind i fodgængere ved busstoppested

Føreren af en gul Lamborghini mistede torsdag eftermiddag herredømmet over den kraftfulde bil og kørte ind i et busstoppested ved Nørrebro Station i København.

Øjenvidner fortæller til Ritzau, at bilen kørte med meget høj hastighed ud ad Nørrebrogade. Ved Nørrebro Station gik det galt, da fronten på bilen lettede, og den røg ind i et busstoppested.

Ifølge øjenvidnerne er både busstoppestedet og bilen, der har svenske plader, smadret ved uheldet.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

To personer kom til skade ved uheldet, oplyser Michael Poulsen, der vagtchef hos Københavns Politi.

- Vi har haft en ulykke ved Nørrebrogade og Frederikssundsvej, hvor to fodgængere er blevet påkørt, siger han til Ritzau.

Vagtchefen kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved ulykken eller ofrenes tilstand.

- Men de skulle ikke være i livsfare, siger han.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip