Guld til Bakkens vikar

For 13. gang i historien kan Bakken Bears kalde sig dansk mester. Torsdag aften flød champagnen igen i Svendborg Idrætscenter, og endnu en gang var det champagne fra Aarhus.

Den fik sin helt egen udløsning, da Bakken Bears vandt den syvende og sidste DM-finale over Svendborg Rabbits. De røde tal på måltavlen viste 92-83 til Bakken Bears efter de fire perioder, hvor Bakken kæmpede og spillede sig til guldet. Og så som afslutningen på en sæson, der på mange måder har været så atypisk for Bakken Bears.

Uden for banen måtte klubben i efteråret fyre to spillere, der ikke længere kunne indordne sig under både skrevne og uskrevne regler. Dertil kommer en træner, der midt i en spillemæssig krise gav op og fik lov af klubben at gøre det.

Det gav plads til klublegenden Steffen Wich, der skulle hive en mentalt hårdt ramt spillertrup op, få den spillet sammen med nye udlændinge og samtidig jage endnu et mesterskab til klubbens efterhånden lange tradition for netop dette.

Men vikaren formåede det forventede og hentede det 13. mesterskab til klubben.

Det var fjerde gang, Steffen Wich trådte til som vikar og fjerde gang, han sluttede sit vikariat med guld. Sådan.

»Jamen, det er jo ikke mig. Det er spillerne og holdet. Jeg er bare træneren, der står ude på sidelinjen og er kolerisk,« lød det fra Steffen Wich.

Hans vikariat er nu udløbet. Og det til en fortjenstmedalje. Men den sender han hurtigt videre til hjemmefronten.

»Jeg synes, det er utroligt, at min kone kan holde det ud. Jeg har jo fem børn nu, men kan ikke undvære basketball. Men hun får en glad mand hjem,« sagde Steffen Wich, der sikkert også tog en ordentlig dunst af billig champagne med sig.

Atypisk sæson

DM-finaleseriens absolut sidste kamp blev aldrig kedelig. Alt for meget stod på spil, og Bakken Bears-spillerne viste alvoren frem straks fra start med et stærkt forsvar og en koncentreret indsats i den anden ende af banen. Det gav bonus og efterlod hjemmeholdet lettere rystet. Dog ikke mere, end at Svendborg i 2. periode fik hentet meget af det tabte, mens Bakken forsøgte at finde formlen frem igen.

Det lykkedes, og selv om hjemmeholdet flere gange kom meget tæt på i de to sidste perioder, så kom Svendborg aldrig foran og må derfor endnu en gang tage til takke med en plads bag vinderne, der kom ud af en atypisk sæson med det ypperste.

»Vi gjorde det, men det holdt hårdt. Selv om vi skiftede spillere og træner ud, så føler jeg, at vi fik noget bedre hver gang, og selv om holdet ikke var spillet sammen, og selv om vi er vant til at vinde guld, så ødelægger det ikke noget af glæden,« sagde en champagnedryppende sportsdirektør Michael Piloz efter kampen og inden medaljeoverrækkelsen.

Finalens bedste spiller

Den trak også ud, fordi finaleseriens bedste spiller skulle kåres og hædres, inden pokalen røg i Bakkens hænder.

Og Bakken-triumfen fortsatte. Denne gang personificeret i Chris Christoffersen, der viste sig at være finaleseriens vigtigste spiller.

»Jeg har aldrig fået en personlig hæder før, så det er fedt. Dejligt. Næsten fantastisk,« lød det fra Chris Christoffersen, der måtte gennem adskillige fotoseancer og interviews, inden han kunne nyde DM-pokalen.

»Al respekt for Svendborg, der spillede godt, men vi spillede altså rigtigt godt, da det gjaldt. Måske var Svendborg ramt af den der; nu-er-vi-altså-meget-tæt på-følelse, som vi selv fik i den sjette kamp,« forklarede Chris Christoffersen, mens Jens Jensen - iført den traditionelle romerske guldhat - bankede på stortromme til ære for de mange medrejsende og larmende Bakken-fans.

Dagens Gossip