Guld værd: Din gamle mobil er fyldt med guld

Skrevet af Sol Stoffregen

07/10/2013

Mest læste i dag

Når du skifter den gamle mobiltelefon eller det slidte kamera ud, bør du tænke dig om en ekstra gang, inden du smider sagerne ud i skraldespanden.  

Der er nemlig råstoffer som guld i gammelt elektronik, og det kan sagtens genanvendes.

Det skriver Metroxpress.

- Vi skal være verdensmestre i at genanvende, for Danmark har jo ikke de store råstoffer i vores undergrund - men vi har alligevel guldminer i skrotbunkerne, og det skal vi have mere ud af,« siger De Radikales miljøordfører Lone Loklindt til Metroxpress.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information  

Guld fra 200 mobiltelefoner kan genanvendes og laves om til en guld ring, mens en sølvring kan laves af bare fire gamle mobiltelefoner, ifølge Miljøministeriet.  

Mere genanvelse er vejen frem
Når du smider elektronik ud, bliver genstandene brændt, og det er noget, der forurener grumt.

68% af elektronikaffaldet i 2011 røg direkte på fx genbrugspladser. Af Miljøministeriets nye ressourcestrategi lyder det, at senest i 2018 skal tallet være oppe 75%.

Lone Loklindt understreger, at det er utrolig vigtigt, at danskerne forstår værdien af det brugte elektronik. Derfor ligger det opgså politikeren på sinde, at det skal være nemt at komme af med sin gamle elektronik på en god måde. 

- For eksempel kunne man forestille sig, at man kunne aflevere gammel elektronik i de butikker, hvor man køber ny elektronik, og ikke kun på genbrugspladser, siger Lone Loklindt til Metroxpress.