Guldfireren er tilbage: Triumf ved EM

Danmarks "guldfirer" i letvægtsroning vinder guld ved EM i Sevilla, Spanien.

Danskerne Morten Jørgensen, Kasper Winther, Jacob Barsøe og Jacob Larsen førte nærmest fra start til mål, og de havde ingen problemer med at sikre en suveræn sejr foran Tjekkiet og Frankrig.

EM i Sevilla er rolandsholdets første større opgave siden OL i London. Og EM-guldet er en indikation af, at den danske guldfirer stadig har et højt niveau, selv om legenden Eskild Ebbesen har stoppet karrieren.

At letvægtsfireren kunne vinde EM allerede var en lille overraskelse. Inden EM forlød det fra sportschef Lars Christensen, at roerne først lige er blevet udtaget, og hverken er ordentligt roet sammen eller i topform.

Ydermere har en af hjørnestenene, Morten Jørgensen været skadet det meste af året, og er først lige vendt tilbage.

Tidligere på dagen blev også Henrik Stephansen europamester i singlesculler i tæt duel med Portugals Pedro Fraga.

Det var imidlertid ingen overraskelse, da Henrik Stephansen er dobbelt verdensmester, og generelt er ekstremt stærk i en modvind, som den roerne mødte i Sevilla.

/ritzau/

 

Dagens Gossip