Guldfireren vinder VM-guld

Den danske besætning med Jacob Søgaard, Jacob Barsøe, Kasper Winther Jørgensen og Morten Jørgensen vandt søndag morgen VM-guld efter en sand magtdemonstration i finalen.

Den danske båd lagde hårdt ud og var i front allerede efter 100 meter. Herfra førte danskerne an, indtil de krydsede målstregen og kunne lade sig hylde som verdensmestre. New Zealand hentede lidt ind på Danmark på de sidste 500 meter, men danskerne havde opbygget så stort et forspring, at der aldrig for alvor blev tvivl om udfaldet.

Danmark blev noteret for en guld-tid på 5:55.68, mens New Zealand fik sølv i tiden 5:57.28. Storbritannien snuppede bronzemedaljerne, da de kom i mål i tiden 5:59.98.

Selvom den danske letvægtsfirer er kendt for sine mange guldmedaljer, så er det første gang i ti år, den ikoniske danske båd vinder VM.

 

 

 

Dagens Gossip