Guldtræner stopper i Sønderjyske

Natten til lørdag var guldtræneren Mario Simioni manden i centrum i Frederikshavn.

I dag står han uden job.

Fra jubelfest på isen med guld om halsen og på hovedet, champagne af flasken og høj cigarføring til en erkendelse af, at Sønderjyske, klubben han har ført til tops og præget mere end nogen anden, ikke vil fortsætte med ham som cheftræner.

Derfor traf han mandag aften med blødende hjerte beslutningen om selv at stoppe.

Sønderjyske meldte for over en måned siden ud, at man ville vente til et bestyrelses- og evalueringsmøde ultimo april med at træffe en beslutning, om man vil forlænge med Mario Simioni eller gå nye veje. Og det ønskede coachen ikke at vente på.

- Det har været en meget lang ventetid. Min tid i Sønderjyske er slut. Det er tid nu. Det har været fantastiske år, som jeg har elsket. Jeg fortryder ikke et minut, siger han til sporten.dk

- Jeg er ikke bitter, men jeg synes ikke, at jeg behøver at blive evalueret som coach.

Mario Simioni har truffet sin beslutning i samråd med sine to døtre, sin veninde og sin manager, Bjarne Madsen.

- Mine døtre betyder alt for mig. Mere end ishockeyen, pointerer han.

Mario Simioni kom til Vojens som spiller i 1994 fra italienske Asiago, og efter et år i Cardiff skiftede han i 1999 til Odense som spillende træner.

Efter fem som cheftræner I Odense Bulldogs med to DM-sølvmedaljer og godt en halv snes kampe i Krefeld i den tyske liga, DEL, kom han i 2005 tilbage til Sønderjyske.

Han overtog et bundhold, men rejste det, og de seneste otte sæsoner er det blevet til medalje hvert år.

Fire guldmedaljer, deraf tre inden for de seneste fem år, samt fire bronzemedaljer taler deres eget sprog.

Mario Simioni meddelte sin beslutning for spillere, sponsorer, klubbens ledelse m.fl. under guldfesten mandag aften i SE Arena i Vojens.

Under festen bad han om ordet, takkede spillerne for en fantastisk præstation, som han plejer, når klubben har vundet - og til sidst meddelte han, at han stopper.

Først blev der helt stille. Ingen havde set det komme. Det var et meget følelsesladet øjeblik for alle, og mange havde tårer i øjnene. Enkelte græd. Derefter brød bifaldet ud.

Klapsalverne skyllede ned over træneren, som kom til, da klubben var i krise, og gjorde det til de senere års største danske succes i hård kamp med Herning Blue Fox.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu. Jeg har ingen plan. Jeg har ikke noget på bordet, siger han sporten.dk

Dagens Gossip