Gustavs musikvideo storhitter: Nu kommer jeg til Jylland

Snart vil fulde diskoteksgæster kunne vælte rundt til lyden af For lækker til love-Gustavs feminine røst.

Realitystjernens musikvideo 'Gustav', som han har lavet i samarbejde med 8Ball, er på to dage blevet set af næsten 300.000 på Youtube, og nu er landets bookere også kommet på banen. 

Og der er gode muligheder for at støde ind i et live-show. Især, hvis man bor i Jylland, afslører Gustav over for Dagens.dk.

- Vi er allerede blevet booket, og det er mest til diskoteker i Jylland. Jeg tror, vi kommer til at spille mange jobs i Jylland, siger han til Dagens.dk.

Idéen om at springe ud med en sang har været en længerevarende drøm for Gustav.

- Det er mig, der har fundet på den. Jeg elsker at lave sjov. Det gør mig bare lykkelig. Jeg ringede rundt til en masse mennesker, men der var mange, der sagde nej, fordi de ikke ville lege med reality-kendisser. Men 8Ball kunne godt set det sjove i det, siger han og fortsætter:

- Det er noget, jeg har haft lyst til i lang tid, og man skal tro på sig selv.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Latinohomoen har endnu ikke overvejet, om han vil gøre mere ved musikken efter den bragende succes med 8Ball.

- Jeg elsker at synge, men man kan jo ikke bare blive sanger på en dag. Men det kunne da være meget sjovt, siger han til Dagens.dk.

Dagens.dk holder naturligvis øje med kommende Gustav-koncerter.

Dagens Gossip