Gustavs voldsmand vil møde sit offer

Skrevet af Michael Lauritsen

29/10/2013

Dagens topnyheder

En bytur endte på dramatisk vis for et par uger siden, da realitystjernen Gustav Salinas blev slået ned med en flaske i Bernstorffsgade i København. Den 24-årige gerningsmand er anholdt og varetægtsfængslet, og nu vil han møde sit offer.

- Politiet har lige ringet og spurgt, om jeg vil mødes med min overfaldsmand. Han vil virkelig gerne undskylde over for mig personligt, og han fortryder overfaldet rigtig meget, fortæller Gustav til Eb.dk.

LÆS OGSÅ: Bytur endte brat: Gustav slået ned med flaske

Den 23-årige 'For lækker til KBH'-kendis er dog i tvivl, om han skal tage imod tilbuddet.

- Jeg vil allerhelst bare lægge hele situationen bag mig og glemme det, der er sket. Samtidig vil jeg også gerne se den klovn, der slog mig ned, og høre, hvorfor han gjorde det imod mig, siger han.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Den 24-årige er sigtet for at smadre en flaske i hovedet på Gustav og for at kalde ham for 'bøsserøv' to gange.

Gustav har selv fortalt, at han blev passet op nogle mænd, der ville have taget et billede. Da han vendte sig om, fik han en flaske i hovedet.

Han besvimede efter overfaldet og blev bragt på hospitalet. Her blev han syet med flere sting.