Guvernør fyrer via YouTube

Skrevet af admin

29/01/2014

Mest læste i dag

Der er ikke meget sjov ved at blive fyret.

Nogle chefer har én metode, andre har en anden, og de er ikke alle lige nænsomme

Og så er der den metode, som en lokal guvernør i Argentina har forsøgt sig med for at fyre folk.

Guvernør Alberto Weretilneck i Rio Negro-provinsen tog videosiden på internettet YouTube i brug, da han i tirsdags meddelte, at provinsen gennemfører en massefyring.

Der er 340 ansatte i provinsen under guvernøren, men det er der ikke længere råd til på grund af streng økonomi.

Guvernøren kan ikke få budgetterne til at hænge sammen, så han fyrer 170 mennesker.

I stedet for en medarbejdermøde for at fortælle om situationen, lagde han så en video på YouTube tirsdag aften.

- Jeg har besluttet at reducere antallet af offentlige ansatte med 50 procent. Og de, der kan fortsætte i deres job, får reduceret lønnen med 15 procent, siger han i sin videotale.

Rio Negro er en provins, der overvejende lever af landbrug og turisme.

/ritzau/AFP