Guvernør indsætter Nationalgarden i Ferguson

Nationalgarden bliver indsat for at genskabe ro og orden i byen Ferguson, som har været plaget af sammenstød og uro, siden en ung mand, en sort teenager, blev skudt af politiet forrige lørdag.

Den ordre har guvernøren i Missouri, Jay Nixon, givet mandag, efter at politiet natten til mandag igen har brugt tåregas mod vrede indbyggere.

- I aftes, på håbets dag, blev bønner og fredelige protester skæmmet af vold, begået af en organiseret og voksende gruppe af individer, siger Nixon i en meddelelse på sin hjemmeside.

Som konsekvens af denne uro har guvernøren beordret Nationalgarden indsat for at "genskabe fred og orden."

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip