Gwyneth Paltrow vil tilgive utroskab

Det er den 40-årige skuespiller Gwyneth Paltrows håb, at hun og ægtemanden Chris Martin ville være i stand til at tilgive hinanden, hvis en af dem havde været utro, fortæller hun i et nyt interview.

Gwyneth Paltrow har været gift med Coldplay-forsangeren i ti år, og sammen har de den niårige datter Apple og syvårige søn Moses, og hun mener ikke, at utroskab er grund nok til, at deres forhold skulle gå i stykker.

- Jeg tror, at det ville være svært for mig at være én af de koner, der finder ud af, at der er foregået noget bag min ryg efter tyve år. Jeg kunne forestille mig, at du begynder at sætte spørgsmålstegn ved dit liv.

- Det ville afgjort gøre tingene sværere, men jeg tror, at hvis der er ægthed og ærlighed lige med det samme, vil tingene gå i orden, siger hun i et interview med modesitet Refinery29.

Gwyneth Paltrow er Max Factors nye ansigt. Læs mere på IN.dk

Skuespilleren håber også, at hendes mand deler hendes holdning, hvis hun skulle være faldet for fristelsen.

Men hun understreger samtidig, at hun aldrig selv har stået i situationen.

- Jeg tror, at hvis forestillingen om at være forpligtet til nogen er vigtig for dig, så begynder du at sætte pris på visse dele af dit sociale liv over andre. Ingen par er ens, og derfor har alle par forskellige udfordringer.

- Jeg vil helst tro, at jeg ville tilgive og/eller blive tilgivet, men jeg kan ikke give et ærligt svar, eftersom jeg ikke rigtigt har oplevet det, siger Gwyneth Paltrow.

Ville gå ud med sexafhængig

Skuespillerens nye film Thanks for Sharing handler om sexafhængighed, og her er hun af den overbevisning, at det ikke ville være et problem for hende at have et forhold til en sexafhængig, hvis hun var single.

- Jeg er en ekstremt åbensindet person, så jeg tror, at hvis det var én, jeg vidste, at jeg var interesseret i, ville jeg ikke lade det afskrække mig fra at udforske forholdet, siger Gwyneth Paltrow.

Læs Gwyneth Paltrows og hendes kendis-kollegers bedste træningstips på IN.dk

Thanks for Sharing får dansk biografpremiere den 14. november.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip