Der er flere huller i den nye gymnasiereform, som skulle ruste Danmarks studenter til kravene i tilværelsen.
Det siger Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), efter at den stort anlagte reform blev indgået fredag efter flere måneders forhandlinger.
- Overordnet set er det en reform, som løser de forkerte problemer. Man skærer i studieretninger, man tvinger flere elever til at have matematik B, og så indfører man et adgangskrav, siger hun.
Har eleven et gennemsnit på 5 i folkeskolen, er denne parat til at tage en gymnasial uddannelse. Dog kan eleven alligevel komme ind efter en vejledende samtale med fokus på motivation og parathed. Har man under 02 i snit, er det dog ikke muligt.
- Det tror jeg ikke, kommer til at rykke særlig meget ved niveauet. Vi så gerne, at man i stedet tog hånd om det karakterpres, vi har haft fokus på som elever. Det fylder rigtig meget i gymnasiet og tager fokus fra læring og flytter det over på kun at skulle præstere, siger hun.
Ifølge aftaleteksten ventes ni procent af dem, som i 2014 kom ind på en af ungdomsuddannelserne, ikke at kunne blive optaget, når reformen træder i kraft.
Regeringen krævede forud for forhandlingerne et karakterkrav på minimum 4 i dansk og matematik, mens flere røde partier holdt på 02.
For de mange gymnasieelever, der har demonstreret den seneste tid, er det derfor en sejr, at reformen lægger sig et sted midt imellem.
- Man skal stadig erklæres uddannelsesparat i 8. og 9. klasse for at komme ind på gymnasiet, hvis man får under 6. Så der er en stramning der.
- At sætte karakterkrav er simpelthen for snæver en tilgang til elevers og unge menneskers potentiale og mulighed for at blive dygtigere og udvikle sig, siger Veronika Schultz.
Gymnasiereformen blev indgået fredag mellem blå blok, Socialdemokraterne, De Radikale og SF. Forliget er først fuldt indfaset fra 2019.
/ritzau/
