Det er "enormt problematisk", at flere gymnasier i hovedstadsområdet bryder klasseloftet og putter for mange elever ind i klasselokalerne, lyder det fra formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Veronika Ahrensbøll Schultz.
- Vi har klasseloftet for at sikre, at der er tid til de enkelte elever. Det er en af de ting, som har været en rigtig stor sejr for os elever, at vi fik indført det klasseloft. Så det er rigtig problematisk, siger Veronika Ahrensbøll Schultz til Ritzau.
Klasseloftet blev indført i 2012 og betyder, at hvert gymnasium maksimalt må have gennemsnitligt 28 elever per klasse på hver årgang.
Det er Berlingske, som mandag skriver, at flere gymnasier bryder loftet.
En optælling fra Undervisningsministeriet viser, at 28 af Region Hovedstadens 53 gymnasier har indberettet, at den gennemsnitlige klassekvotient på en af deres årgange overstiger 28 elever.
På 16 af gymnasierne er der dog ekstra elever på grund af særlige forhold, som gør, at klasseloftet godt må fraviges - eksempelvis på grund af omgængere eller elever på udveksling. 12 gymnasier har dog i alt 52 elever mere, end det er tilladt.
Interesseorganisationen Danske Gymnasier udtrykker over for avisen et ønske om at gøre loftet mere fleksibelt særligt set i lyset af regeringens planer om besparelser på uddannelsesområdet.
Men klasseloftet er vigtigt for undervisningen, påpeger DGS blandt andet.
- Hver gang der kommer en elev mere ind, så bliver der mindre tid til de resterende elever i klassen, fordi man stadig kun har en lærer.
- 29 vælter nødvendigvis ikke altid kvaliteten. Men inden vi fik klasseloftet, så vi, at der måske først kom 29 ind i klassen, og lige pludselig kom der flere og flere. Og så så vi klasser med helt op til 35-36 elever. Der begynder det at blive rigtig grelt, siger Veronika Ahrensbøll Schultz.
/ritzau/
