Gymnasielærere siger klart nej til overenskomst

I aftalen havde gymnasielærerne fået en lønstigning på ikke mindre end seks-syv procent, men til gengæld fået frataget deres arbejdstidsregel.

85 procent har stemt nej, mens 10 procent har stemt ja og fem procent har stemt blankt.

»Jeg og et flertal i hovedbestyrelsen står ved den aftale, vi har indgået med Akademikernes Centralorganisation (AC). Men jeg er ikke overrasket over resultatet - aftalen har ikke groet i vores have. Urafstemningen er et stærkt signal, som både GL, lederne og Corydon skal tage alvorligt,« siger Gorm Leschly, formand i GL.

GLs afstemningsresultat indgår i det samlede resultat for AC, og lærernes nej forventes således ikke at få nogen betydning for den samlede aftale.

BNB

Dagens Gossip