Tre af gymnasiets traditionelle dannelsesfag, religion, oldtidskundskab og historie, skal i fremtiden slås sammen til én ny såkaldt "historisk-humanistisk faggruppe", som har fælles faglige mål og én fælles eksamen.
Sådan lyder et af de mange nye forslag i regeringens udspil til en gymnasiereform, som blev fremlagt onsdag, skriver Kristeligt Dagblad.
I den del af udspillet, som handler om almen dannelse, bliver der lagt vægt på, at dette begreb skal moderniseres, så der lægges større vægt på elevernes innovative, digitale og globale kompetencer samt karrierekompetencer.
Ifølge minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) skal disse moderne begreber imidlertid ikke indføres på bekostning af klassisk religion, oldtidskundskab og historie.
- Vi prøver at nytænke elevernes kulturelle almendannelse, så de bedre kan forstå fagene og koble dem til hinanden.
- Jeg tror, vi kan skabe en masse synergi i et samlet historisk-humanistisk kulturfag, som rummer refleksion over alt fra livets mening til det samfund, man er en del af, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Hun slår dog fast, at timetallet ikke bliver mindre for den nye, samlede faggruppe, end det er for de tre fag tilsammen i dag.
Alligevel mødes idéen med stor skepsis fra så vel Historielærerforeningen som Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, som frygter, at det meste fokus vil flytte over på de emner, som egner sig bedst til at gå på tværs af de tre fag.
Det er nemlig erfaringen fra HF-området, hvor historie, religion og samfundsfag i forvejen er lagt sammen.
- Selv om timetallet bevares, synes vi, det er en problematisk reduktion af de tre fag, at de ikke længere har et sæt mål og en eksamen til hver sin faglighed.
- Det er en forenkling, som vi har svært ved at forstå, man vil foretage i en verden, som bliver mere og mere kompleks, siger Kirsten Falkesgaard Slot, næstformand i Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
