Et karakterkrav på 4 vil skabe en større gruppe af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse.
Sådan lyder kritikken fra Gymnasieskolernes Lærerforening, efter regeringen kom med et udspil til den kommende gymnasiereform onsdag.
Regeringen foreslår et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik til alle de gymnasiale uddannelser.
Men karakterkravet er et fejlskud, mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen.
Ifølge formanden er det således hver femte i en ungdomsårgang, der syv år efter folkeskolen ikke har en ungdomsuddannelse.
- Det virker absurd, når ministeriet nedsætter en række udvalg, som skal se på, hvordan man mindsker denne restgruppe, og nu kommer med et reformforslag, som vil gøre restgruppen større, siger hun i en pressemeddelelse.
Kritikken af udspillet stopper dog ikke her.
Ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening vil udspillet gøre HF til en sekundær gymnasieuddannelse, da den fremover skal målrettes erhvervs- og professionsuddannelserne.
Til gengæld åbner regeringen op for, at elever, som ikke klarer kravet, skal kunne komme på HF via en individuel vurdering.
Men uanset hvad strider udspillet imod reformen fra 2005, hvis formål var at sørge for, at gymnasieuddannelserne gav lige adgang til de videregående uddannelser, mener Annette Nordstrøm Hansen.
- Det er fuldstændig uforståeligt, at man vil ofre HF. HF har en nøglerolle i uddannelsessystemet, som man skal passe på og udvikle. Det er især mønsterbryderes adgang til universitet, man fjerner, siger hun.
Gymnasieskolernes Lærerforening foreslår, at alle unge i stedet tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen.
I dag tilbydes vejledningen til de 27 procent af eleverne, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat i 8. klasse.
/ritzau/
