Gynækolog i fængsel efter befamling af steddatter

Tilbage i februar kaldte dommeren det for en hård dom, da manden i byretten blev idømt 30 dages ubetinget fængsel for at have stillet et spionkamera op i husets badeværelse, så det kunne optage den 17-årige steddatter, når hun var i bad.

Landsretten valgte at kende gynækologen skyldig i at have befamlet en anden steddatter flere gange i løbet af otte år. Onsdag blev han idømt 60 dages ubetinget fængsel.

Dommerne valgte samtidig at fratage manden retten til at have med personer under 18 år at gøre i sit erhverv som gynækolog eller i forbindelse med eventuelle tillidsposter i fritiden i det næste år.

Gynækologen tog ifølge fyens.dk ordet før domsafsigelsen:

»Jeg er blevet anklaget for noget, hvor jeg ikke har nogen mulighed for at bevise min uskyld. Jeg har erkendt, at jeg har fotograferet min anden steddatter i badet og det vil jeg tage min straf for,« sagde han og tilføjede:

»Jeg kan ikke lade være med at sige, at det aldrig havde gjort nogen skade, hvis det ikke var blevet opdaget«.

BNB

Dagens Gossip