Gys, det er fredag den 13. - Sådan gør du den (u)hyggeligere

Skrevet af Kirstine Petersen

13/03/2015

Mest læste i dag

Fredag den 13. er historisk set forbundet med uheld og uhygge. I 2015 har vi hele tre af slagsen, og i dag er naturligvis en af dem.

Tallet 13 går i sig selv igen som et ulykkestal i mange eventyrfortællinger. Man må ikke sidde 13 til bords, og flere flyselskaber undgår bevidst at have en række 13 om bord på flyene. 

Fredag har på samme vis en snært af både vigtighed og uheld over sig. For nogle religioner (fx den jødiske) er fredag en helligdag, for andre symboliserer den ulykke – fx at Jesus blev korsfæstet.

Kombinationen af tallet 13 og dagen fredag lægger med andre ord historisk set op til ballade. Hvorfor ikke vende det til en uhyggelig, men social begivenhed ved fx at gøre et af følgende med din familie, partner eller en ven:

1) Se en gyserfilm (er du sej, gør du det alene, men ellers er det jo en god undskyldning for at holde din partner i hånden eller blot invitere en ven på popcorn).

Lej  filmen, stream den, køb den eller tjek gratis tilbud så som på bibliotekernes gratis filmtjeneste Filmstriben.  Et bud kunne være filmen ”Fredag den 13”, den sagnomspundne gyser "IT" eller "Ondskabens Hotel". De sidste to optræder ofte på lister over historiens mest uhyggelige film.

2) Lav en liste med de ting, der skræmmer dig allermest. Når du er færdig, bytter du listen med de andre, der er til stede – eller i skiftes til at fortælle højt, hvorfor netop nummer 1, 2 og 3 skræmmer dig.

3) Byg en mørk hule og fortæl skræmmende fortællinger til dem, du er sammen med. Har du børn, skal du nok tilpasse uhyggen, men ellers kan du give den gas – evt. med en lommelygte, du lyser dig selv i ansigtet med under fortællingen.

Læs også: Hvordan Disney forvandlede Den Lille Havfrue fra en skrækhistorie til en børnefilm

4) Læs gyserfortællinger op for hinanden. Søg dem frem på nettet, fx denne side med horrorhistorier fra virkeligheden eller læs nogle af artiklerne her:

Kvinde hævder at mystisk 'spøgelsesbarn' optræder på familiebillede

Video chokerer forældre: Vores barn blev væltet omkuld af et spøgelse

Skræmt mor spørger: Er mit barn besat af et spøgelse?

Spøgelse af lille pige fotograferet på hjemsøgt palæ
 

5) Tjek listen her for at se, om dit hus eller et i nærheden af dig er hjemsøgt (hvis du tør, kan du slå et smut forbi på din aftentur).

6) Tag på en hjemsøgt restaurant - åh ja, de findes.