Håndboldspillere i tandlægestolen: Klar til at bide fra sig - se billederne

Skrevet af Sol Stoffregen

09/01/2014

Dagens topnyheder

Knæbeskyttere og skridtbeskyttere kan ikke gøre det alene, når håndboldherrerne tørner sammen med Europas bedste håndboldnationer under EM.

To af Ulrik Wilbeks hårdtkæmpende spillere har været en tur hos tandlægen for at sikre tænderne mod vildfarende albuer og bolde, inden EM-kampene begynder på søndag.

Stregspilleren Jesper Nøddesbo, der til daglig spiller i Barcelona, lagde sig forleden sammen med bagspilleren Bo Spillerberg fra KIF Kolding København, i tandlægestolene for at få taget aftryk til helt nye tandbeskyttere.

Med teksterne: "Så er vi klar til EM" og "Sidste forberedelser inden EM" har den 33-årige Jesper Nøddesbo lagt tandlægebilleder af ham og holdkammeraten på Twitter.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med   

Hvortil den 34-årige Bo Spellerberg kvitterer med: "Det må man sige ja til ;-)"

Det er tandlægen Peter Pade fra Herning, der står bag tandbeskytterne. Han er vant til at lave tandbeskyttere til både håndboldspillere og ishockeyspillere.

Det er især den næsten to meter høje og 100 kilo tunge Nøddesbo, der er i fare for at få slag på tænderne kva sin rolle som stregspiller. Efter sigende er det Nøddesbo, som i flere år har fået lavet tandbeskyttere hos Peter Pade, der har lokket Spillerberg med til tandlægen.

SE BILLEDERNE FRA TWITTER NEDERST: