Håndgranat fundet ved havnebad i København

En morgenfrisk badegæst ved havnebadet på Islands Brygge i København gjorde fredag morgen et usædvanligt fund.

Badegæsten fik øje på en genstand, som viste sig at være en håndgranat, og tilkaldte politiet kort før klokken 8.

- Vi afspærrede området og tilkaldte EOD (forsvarets bomberyddere, red.), fortæller vagtchef Jens Kristiansen fra Københavns Politi.

Bomberydderne kunne konstatere, at granaten var en amerikansk håndgranat fra Anden Verdenskrig, som ikke indeholdt sprængstof.

- Vi har ophævet afspærringen igen, fortæller Jens Kristiansen.

Havnebadet ved Islands Brygge er et af flere områder i Københavns Havn, hvor der er mulighed for at "gå på stranden" midt i hovedstaden.

Badet består af både et springbassin med vippe, et større svømmebassin og to børnebassiner og administreres af Københavns Kommune.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip