Håndværkere sender rørende stål-hilsen til kræftramt pige på 2 år

En to-årig pige kunne lade øjnene hvile på et opmuntrende syn, når hun kiggede ud ad vinduet på det børnehospital i den amerikanske delstat Missouri, hvor hun gennemgik kræftbehandling.

Vivian Keith var indlagt på St. Louis Children's Hospital - her skulle den lille pige gennemgå en behandling for den alvorlige sygdom leukæmi.

Fra sygesengen kunne pigen kigge ud på en større byggeplads og et virvar af håndværkere og arbejdsmaskiner, da hospitalet er ved at gennemgå en større udbygning.

Og de travle arbejdere havde også lagt mærke til den lille blonde pige.

- Vivian holdt af at sidde i vinduet og lege med sine figurer, siger moren Ginger Keith til Today News og forklarer, at datteren elskede at vinke til byggearbejderne, der af og til vinkede tilbage.

En dag lagde Vivian mærke til, at to af mændene på byggepladsen forsøgte at fange den lille families opmærksomhed.

- De vinkede som gale til os. De pegede på en bjælke, der stod 'god bedring' på, siger Ginger Keith.

Læs også: 4-årig kræftpatient ‘gifter sig’ med sin favorit-sygeplejerske i den sødeste video, du vil se i dag

Hun fortsætter:

Greg Combs er navnet på en af de to mænd i kranen, der havde travlt med at flytte rundt på de store stålelementer i bestræbelserne på at udbygge børnehospitalet i storbyen St. Louis i det centrale USA.

Til Today News har han forklaret, at arbejderne i et par dage vinkede til den lille pige i vinduet.

- Men en dag tog jeg radioen og sagde til en af gutterne nede på jorden: 'Hey, skriv 'god bedring' på den næste bjælke', forklarer Greg Combs.

Som sagt, så gjort. Oge fterfølgende fik han og en kollega lov til at møde Vivian og hendes familie.

- Det var fedt. Bare det at se, at vores lille idé gjorde pigen og hendes familie så glade... dét påvirkede os meget, siger Greg Combs.

Vivian fik tilbage i februar diagnosen akut lymfoblastær leukæmi, hvilket er en af de mest udbredte former for børneleukæmi, og hun kæmper stadig med den alvorlige sygdom. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip