En offensiv David Cameron kæmper på EU-topmødet i Bruxelles en hård kamp for at lande en aftale om reformer af EU-samarbejdet, som han kan bruge til at vinde en folkeafstemning om Storbritanniens fremtid i EU.
- Hvis vi kan få en god aftale, så tager jeg den. Men jeg vil ikke acceptere en aftale, der ikke opfylder vores behov, sagde den britiske premierminister, da han torsdag ankom til det, som EU-præsident Donald Tusk kalder et knald eller fald-topmøde om reformerne.
Tjekkiets premierminister, Bohuslav Sobotka, går på topmødet hårdt til angreb på det kompromisforslag, der ligger på bordet, om at begrænse velfærdsydelser til udenlandske EU-borgere.
Sobotka, der taler på vegne af de fire såkaldte Visegrad-lande - Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn - langer især ud efter forslaget om at indeksere børnepenge, der udbetales til børn i andre EU-lande, hvor leveomkostningerne er lavere.
Det er ellers den del af det kompromisforslag, der ligger på mødebordet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er mest glad for.
- Børnechecken har generet os frygteligt, siden den tidligere regering lagde sig ned for det, der er fortolkningen her i byen, sagde statsministeren, da han ankom til Bruxelles.
Donald Tusk har i sit kompromisforslag lagt op til, at en særlig nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande kan trækkes, hvis et lands velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre EU-lande.
Denne nødbremse er designet, så den i givet fald kun kan bruges af briterne, men der står på topmødet en hård kamp om, hvor længe den må trækkes.
Cameron vil have syv år med mulighed for to forlængelser på tre år, i alt 13 år, mens Visegrad-landene siger tre år med mulighed for to forlængelser på hver et år, altså fem år.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der også kæmper med at få styr en historisk omfattende tilstrømning af flygtninge og migranter, vil have det britiske problem løst her og nu og synes stort set indstillet på at give Cameron, hvad han har brug for til at vinde sin folkeafstemning.
Ud over kampen om velfærdsydelser er der uro om garantier mod diskrimination mod ikke-eurolande, det britiske krav om at blive undtaget fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union og om Camerons krav om at få sine vigtigste reformer indskrevet i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres.
David Cameron har på topmødet, der efter planen skal slutte med en aftale fredag, advaret mod at udvande kompromisforslagene yderligere.
- Det er meget vigtigere at gøre det rigtigt end at have travlt. Men med god vilje og hårdt arbejde tror jeg, at vi kan få en god aftale i stand for Storbritannien, sagde Cameron ved ankomsten til Bruxelles.
/ritzau/
