Hackere angriber amerikanske medier som støtte til Assad

Hackerne havde kortvarigt succes med at omdirigere læsere fra Time og The Washington Post ved at hacke Outbrain, et tredjepartsfirma, der publicerer anbefalinger til indhold på de to mediers hjemmesider. Det lykkedes samtidig hackerne kortvarigt at få publiceret teksten »Hacket af SEA« på CNNs hjemmeside.

SEA er en internetbaseret gruppe, der støtter Syriens omstridte præsident Bashar al-Assad, og gruppen er tidligere blevet sat i forbindelse med storstilede cyberangreb. Blandt disse tæller en episode, hvor Twitter-kontoen tilhørende nyhedsbureauet Associated Press blev hacket, og SEA fik plantet en falsk besked om en bombeeksplosion i Det Hvide Hus i Washington.

SEA har meldt ud, at de forsøger at sætte fokus på begivenhederne i Syrien, hvor oprørsgrupper siden 2011 har kæmpet mod det syriske styre.

Ingen medlemmer af SEA er endnu blevet anholdt.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV