Hackere opsnapper tusindvis af danske snapchat-konti: 200.000 intime billeder bliver nu delt

Det er ikke Snapchat selv, der er ramt, men programmet Snapsave, som gør det muligt at gemme billeder fra tjenesten, der ellers normalt bliver slettet efter få sekunder igen. Det skriver VG.

Ifølge den norske avis er flere tusinde danske og norske konti ramt, og der er tale om 200.000 intime billeder, der er blevet gemt af hackere, og som kan ende i de forkerte hænder.

VG hævder også, at hackerne har kontrol med hele databasen hos Snapsave, som også har kontrol over snapchat-brugernes telefonnumre og konti. På forskellige internetfora advarer hackerne om, at de vil lave en base med billederne, hvor man både kan søge på numre og navne.

Snapchat fungerer ved, at man sender billeder som beskeder til hinanden i en app. Og selv om man ikke selv har programmet snapsave, er man alligevel ramt, siger hackerne.

Dagens Gossip