Hackere uddeler bøder på pornosider

Skrevet af Ann Katrine Warren

18/06/2013

Mest læste i dag

1000 kroner i bøde for at have besøgt en hjemmeside med ulovligt indhold som børneporno. Det er, hvad besøgende på især pornosites bliver præsenteret for i øjeblikket.

Men bøderne, som har "Police Ransome Ware - Kongeriget Danmark" som afsender, er pure opspind, og brugerne har intet ulovligt gjort.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Fænomenet foregår over hele landet, men de seneste dage har politiet i Silkeborg modtaget adskillige anmeldelser fra porno-kiggere, som er blevet taget ved næsen.

- Vi advarer mod, at man betaler disse bøder. Det er bedrageri, og på ingen måde den metode det danske politi bruger. Der er tale om organiseret IT-kriminalitet, fortæller Bent Riber Nielsen, der er vicepolitikommissær hos Midt- og Vestjyllands politi til TV2 Østjylland.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Denne SMS-besked er fup

Hackerne har fremstillet en virus, som får beskeden til at dukke op, når folk har surfet porno.

Politiet anbefaler at man genstarter sin computer i fejlsikret tilstand, hvis man er stødt på meddelelsen. Og så skal man altså ikke betale bøden.