Haj river arm af en tysk turist

Under angrebet fik hajen godt fat i den unge kvindes arm og rev den af. Et øjenvidne, der slog alarm, beskriver, hvordan hun hørte tyskeren skrige.

»Vi hørte skrig fra vandet, og det var sådan et uvirkeligt skrig, som jeg aldrig har hørt før. Den eneste gang, man nogensinde vil skrige sådan, er, hvis man bliver angrebet af en haj,« siger Andree Conley-Kapoi til hjemmesiden sharkattacksurvivors.com.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Ifølge Conley-Kapoi forsøgte en person at bjærge kvinden ind mod land, mens en anden greb en kajak og sejlede ud for at hjælpe med at få den sårede op på stranden. Tyskeren var »fuldstændig hvid«, da de tre nåede til land.

»Jeg kunne se, at hun var blevet bidt i foden, og jeg kunne også se, at hun havde mistet et legemesdel,« fortæller Andree Conley-Kapoi.

Ifølge CNN blev stranden efterfølgende lukket godt en kilometer i hver retning. Det er det fjerde hajangreb i år på Maui.

BNB

Dagens Gossip