Halal-slik på vej til danske butikker

Fremover skal det være muligt for danskere med eksempelvis muslimsk og jødisk baggrund at købe slik uden svinegelatine i de danske butikker.

Det mener i hvert fald konfekture-producenten Cloetta Danmark, som fremover vil satse på halal-mærket slik i deres sortiment af søde sager, skriver Ekstra Bladet.

- Vi forventer, at de store supermarkedskæder tør tage det i sortimentet i begyndelsen af det nye år, for eksempelvis kan ethvert fødselsdagsbarn problemfrit dele det ud i en skoleklasse med muslimske og jødiske børn, siger Heidi Teschemacher, marketingchef i Cloetta, til Ekstra Bladet.

Kiosk-kæden 7-Eleven har allerede de nye halal-mærkede varer på hylderne, og er begejstrede for Cloetta Danmarks nye store satsning.

Dagens Gossip