Halle Berry forpurrer fup-auktion

Skrevet af Aller

10/07/2013
Hun havde nemlig intet med effekterne at gøre og La Maison des Encans de Montréal måtte i al hast rebe sejlene. Berry reagerede i lørdags, da hun opdagede, at firmaet annoncerede med begivenheden og reklamerede med 400 katalognumre, der alle havde tilknytning til den Oscar-belønnede skuespillerinde. Folk kunne vælge mellem så forskellige ting som en negleklipper, en sofa og et gulvtæppe af zebraskind, men »Catwoman«-stjernen skred ind. Selv om det var weekend, fik Berry fat i sin advokat, som sendte auktionshuset et brev med krav om aflysning. I modsat fald ville skuespillerinden følge op med et sagsanlæg og det virkede. La Maison des Encans erkendte, at Berry hverken har ejet eller brugt effekterne. De tilhører hendes ekskæreste Gabriel Aubry og søndagens auktion blev aflyst. »Det var en fejl og vi undskylder mange gange både over for hende og over for offentligheden«, hedder det i en udtalelse fra auktionshusets ejer Patrick Blaizel. En talsmand oplyser, at der var stor forhåndsinteresse fra hele verden, men det ser noget anderledes ud nu. Auktionen gennemføres den 21. juli - som et salg af Aubrys ejendele. Berry og Aubry fik den nu femårige datter Nahla sammen, men gik fra hinanden i 2010 og har siden kæmpet om forældremyndigheden over den lille pige. Skuespillerinden er p.t. højgravid. Hun venter en dreng med sin nye kæreste Olivier Matinez.

Dagens topnyheder