Halsbrækkende video: Svenskere spiller bordtennis med knive

Normale mennesker ville tage benene på nakken, hvis der blev kastet knive efter en. Men ikke 'Miss Ping', der er gæst i det svenske bordtennisshow Tumba Ping Pong Show.

Det er en gruppe dygtige bordtennisspillere, der laver mærkelige tricks og vilde stunts med bordtennissbat.

Læs også: Voldsomme billeder: Monstertruck pløjer ind i publikum under show

I denne video slår 'Slightly Mad' Max Marklund til knive med sit bat. Kvinden, der bliver præsenteret som Miss Ping reagerer nærmest ikke, bortset fra, at hun griber knivene med sine bat.

Siden kommer en mand med en ananas, som han holder over Miss Pings hoved. Den bliver skåret midt over af en kastet kniv. Til sidst skyder Slightly Mad Max en bordtennisbold afsted, som Miss Ping griber med munden.

Læs også: Vild video: Udbryderkonge var låst inde i kiste under faldskærmsudspring

Flere kommenterer på videoen, at den er fup. Nogen påstår at kunne se, at der er boret en kniv ind i bagsiden af de to bat, som Miss Ping holder. Andre mener, at ananassen er skåret over på forhånd, og at Miss Ping har en bordtennisbold i munden i forvejen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se videoen her og bedøm selv - og forsøg endelig ikke at udføre tricket derhjemme.

Dagens Gossip