Halvdelen af irakerne deltog i lørdagens provinsvalg

Det er første gang, siden de amerikanske kamptropper trak sig ud af landet i 2011, at irakerne selv står i spidsen for et større valg uden international militærassistance, og mange ser lørdagens valg som en prøvelse forud for parlamentsvalget næste år.

14 politiske kandidater er forud for provinsvalget blevet dræbt, mens adskillige andre er blevet såret eller udsat for drabsforsøg.

Det fremhæver ifølge BBC, at sikkerhedssituationen i landet aldrig har stabiliseret sig og viser, at landet stadig er præget af voldsomme uroligheder.

Ved det sidste provinsvalg i 2009 blev otte kandidater dræbt.

Ifølge Reuters forventes der at gå flere dage, før et valgresultat foreligger.

BNB

Dagens Gossip