Halvering af genoptjeningskrav vil koste en halv milliard

»Der vil være to effekter: På den ene side vil det koste statskassen penge. Men omvendt vil det sikre en del af den gruppe, som står til at falde ud af dagpengesystemet i 2013. Så det vil opbløde nogle af dagpengereformens konsekvenser,« siger ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka til avisen.

Merudgiften kommer, fordi langt flere end ventet står til at miste deres dagpenge, og hovedparten af de 500 millioner kroner vil derfor gå til at betale dagpenge til folk, der før modtog kontanthjælp eller slet ingenting.

Både økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet og den liberale tænketank Cepos vurderer ligeledes, at en halvering af genoptjeningskravet vil koste omkring en halv milliard kroner.

Samtidig advarer Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, mod at lempe genoptjeningskravet, da en halvering på sigt vil medføre et fald i beskæftigelsen på cirka 2.000 personer.

»I stedet for at blive bløde i knæene bør politikerne står fast på en dagpengereform, der markant vil styrke vækst og beskæftigelse,« siger han til Politiken.

LOs vurdering af udgiften lyder på 250 millioner kroner næste år.

Dagens Gossip

Dagens TV