Hamilton beskylder Red Bull for at have skabt Vettel-ballade

Det mener formel 1-kollegaen Lewis Hamilton, der peger på, at Red Bull altid har behandlet Sebastian Vettel som teamets klare førstevalg foran Mark Webber.     

- Red Bull har en klar nummer et og to. Det har de altid haft. Og det er derfor, de har altid har haft de her problemer, siger Lewis Hamilton til The Guardian.

Og netop den rangorden kan ifølge Lewis Hamilton være direkte årsag til, at Sebastian Vettel med fuldt overlæg overhalede sin teamkammerat og snuppede sejren til trods for, at han forinden havde fået strenge ordrer om ikke at angribe Webbers position som førende i løbet.

Et fuldstændig modsat scenarie udspillede sig lige bag de to Red Bull-racere. Her holdt tyske Nico Rosberg sig pænt bag Lewis Hamilton, selvom han havde farten til at køre forbi sin teamkammerat.  

- Vi har ikke en nummer et og to hos Mercedes. Jeg sagde fra begyndelse til holdet, at jeg ønskede ligestilling (med Nico Rosberg, red.), forklarer Lewis Hamilton, som blev nummer tre i Malaysia.

Dagens Gossip