Hamilton har tillid til Chris Froome

Tyler Hamilton har selv indrømmet omfattende brug af doping, men han tror imidlertid, at Froome og resten af det britiske Sky-mandskab har rent mel i posen. 

- Der er ingen grund til at tro, at de (Team Sky-rytterne red.) var dopet. Jeg tror, at vi i Froome har at gøre med en rigtig Tour de France-vinder, udtaler Tyler Hamilton til The Times i Sydafrika.

Hamilton mener dog, at der stadigvæk er mange i cykelsporten, som har doping-skeletter i skabet.

- Der er stadig mange mennesker med doping-skeletter i skabet, og det ville måske være nemmere for dem at snakke, hvis de ikke risikerer livstidskarantæner, siger Hamilton.   

- Ellers vil det ske igen om fem, ti eller femten år, proklamerer Tyler Hamilton.

Dagens Gossip