Hamilton skuffer på Monza

Hamilton har ellers været fremragende kørende på det seneste med fire pole positioner i træk.

I stedet er det den forsvarende verdensmester, Sebastian Vettel, som starter forrest på den legendariske Monza-bane - tyskerens pole position nummer 40 i karrieren. Ved siden af sig har Vettel sin Red Bull-holdkammerat, Mark Weber, som starter i anden position.

Hamilton kolliderede under kvalifikationsrunden med Force India-køreren Sutil, og den ulykke skal nu undersøges. Ifølge briten var han dog selv skyld i sammenstødet.

- Jeg kørte som en idiot. Det er det værste, jeg har kørt meget meget længe, siger Hamilton ifølge den engelske avis The independent.

Det blev altså ikke til den femte pole for Mercedes-køreren Hamiliton, som kun blev nummer 12 i kvalifikationen. Kun de ti bedste tider fra anden kvalifikationsrunde får lov at gå videre til den tredje og sidste, hvor de sidste ti placeringer fordeles.

Dagens Gossip