Hamre: Ny radiodramaserie på DR

Skrevet af Finn Jensen

17/12/2012

Dagens topnyheder

Igennem serien har hun seks afsluttede retssager, alt lige fra trafikdrab, narko over voldtægt, børnemisbrug til lækage- og udvisnings-sager.



Spørgsmålet om skyld er altid komplekst, og alle sagerne giver lytteren mulighed for selv at dømme eller i det mindste tage stilling til, om de synes de anklagede er skyldige; hvad end det er i juridisk forstand eller blot helt almenmenneskeligt.

Udfordret privat

Som en rød tråd gennem de seks afsnit tager vi med dommer Hamre hjem, og er med på hendes private arena.

Her er hun udfordret af den kendsgerning, at hendes mand ligger stum og lam på hospitalet efter en trafikulykke. Han har et eneste ønske; nemlig at dø. 

Den sag har selvfølgelig også både et juridisk og et personligt aspekt.

Manuskriptet
Manuskriptet er blevet til i samarbejde med NRK, hovedforfatterne er Carl Henrik Grøndahl og Jon Høyland, som er pensioneret dommer. Alle sagerne ligger meget tæt på faktuelle konkrete sager.

Joan Rang Christensen har oversat og bearbejdet de norske afsnit og er episodeforfatter på de sidste tre afsnit.

Skuespillerne
Camilla Bendix spiller Henriette Hamre, og i de øvrige roller høres blandt andre Henrik Prip, Anette Støvelbæk, Merete Voldstedlund og flere andre.

Første afsnit af 'Hamre' bliver sendt den 2. januar 2013 klokken 11.03 på P1.
Serien kan også downloades til podcast på dr.dk/radiodrama