Han blev fotograferet grædende med sit barn i armene: Nu er familien kommet til Tyskland

Billedet af den grædende far med sit barn i armene gik verden rundt, og blev endnu et symbol på den lidelse, som mange familier skal igennem, når de flygter for krig og ødelæggelse. 

Fotografen tog billedet, da Laith Majid ankom til den græske ø Kos i de tidlige morgentimer den 16. august efter at have krydset havet fra den tyrkiske by Bodrum. 

Båden de sejlede i var beregnet til tre personer, men den var overfyldt med flygtninge og var begyndt at tage vand ind, inden det lykkedes de ombordværende at komme i land. 

Læs også: Tysk avis: 'Komiske Inger' er til grin

Nu har den tyske avis Bild fundet frem til familien, der er ankommet til den tyske hovedstad Berlin, hvor de har søgt om asyl. 

Flere lande havde angiveligt tilbudt familien beskyttelse, men valget faldt på Tyskland. 

- Vi hørte, at der var hjælp til os her, og skoler til vores børn, siger Laith Majid, der har bosat sig i den tyske hovedstad sammen med sin kone og fire børn. 

Familien flygtede fra Iraks hovedsatd Bagdad, hvor de var truet på livet af sekteriske grupper. 

Læs også: Uledsagede flygtningebørn oplever tæsk og dødsfald på rejsen til Skandinavien

Og Laith Majid er dybt taknemmelig overfor modtagelsen i Tyskland. 

- Tysklands leder Angela Merkel er en meget god person. Hun er næsten som en mor for os, siger han, ifølge Bild. 

Men selvom turen over Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland nær havde kostet familien livet, så var den videre rejse til Tyskland heller ikke behagelig.

Det var en 'mareridtsagtig' tur på 24 timer fra Athen til Berlin, ifølge Laith Majid, der stadig frygter havet efter sejlturen. 

- Jeg tager aldrig min familie på havet igen, siger han. 

 

 

 

Dagens Gossip