Han brokkede sig - nu er han på landsholdet

Esbjerg-spilleren, der er en af de helt store drivkrafter bag vestjydernse succes, sad med en følelse af, at vejen ind på landsholdet både var besværlig og lang for spillere, hvis man ikke har en lang historik på DBU's ungdomslandshold bag sig. Som det er tilfældet for ham selv.

Tirsdag blev han så udtaget til A-landsholdet, hvor det kan blive til debut i VM-kvalilfikationskampene mod Italien og Malta senere på månden. Men Morten Olsen slår fast, at Ankersen var inde på landstræner-radaren, før han tog bladet fra munden, og han beskriver Ankersen som en midtbanefløj, der kan score mål.

 - Ankersen har været på vores liste siden foråret. Han er en lidt anden type end nogle af de andre, vi har. Vi har brug for den type, men han er også en formspiller, konstaterer Olsen, der tolker Ankersens udtalelser som sund ærgerrighed.

 - Hans udtalelser viser bare, hvor gerne folk vil på landsholdet.

Morten Olsen har til de to kampe udtaget 23 spillere, og det er et sundt tegn, at han allerede nu har lagt sig fast på truppen og ikke føler behov for at se flere kampe, slår han fast.

- Hvis det her holder, og vi kan komme med den her trup til de to kampe, så er det fantastisk opmuntrende, siger landstræneren, der betoner, at man nu er tilbage ved stammen på det hold, som i 2012 spillede EM for Danmark.Og til den stamme har landstræneren så kunnet glæde sig over, at han har tilført navne som Martin Braithwaite, Peter Ankersen og Viktor Fischer, som går ind og presser kampen om pladserne. 

 

Ude i forhold til de seneste kampe er Jores Okore, Rasmus Falk, Nicklas Pedersen og Nicklas Helenius. Derimod har Morten Olsen bedt Morten Duncan Rasmussen (FCM) og Kian Hansen (Esbjerg) om at holde sig klar i kulissen, hvis der skulle opstå skader.

Dagens Gossip