Han er en hård gut med tatoveringer - og han har lige fået vores hjerter til at smelte

Skrevet af Ninna Andreasen

06/12/2014

Mest læste i dag

Når man tænker på en tatovør, dukker der ofte et billede op af en muskuløs og stor fyr op - som ser lidt hård ud.

Det billede passer sådan set også på tatovør Jason Ward i Hamilton i New Zealand. Men inde bag det hårde ydre gemmer sig en blød mand.

Hver eneste fredag kommer Suzie Barry ind i hans salon. Hun har downssyndrom og medbringer et ark med tatoveringer, som kan klistres på. Jason Ward smider, hvad han har i hænderne, og sætter de midlertidige tatoveringer på hende. Det betaler hun selvfølgelig aldrig noget for.

Læs også: 19 tatoveringer alle fik i 2014

Når Suzie Barry har fået sat ugens tatovering på, tager hun tilbage til sit dagcenter, hvor hun viser den til alle sine venner.

Billedet er blevet lagt på facebook-siden “Confessions of a Tattoo Artist” og er blevet delt næsten 18.000 gange. 

Det var Rochelle Douglas, som tog billedet af Jason Ward og hans ugentlige kunde.

Læs også: 13 vilde tatoveringer, man ikke tror er mulige

“Jeg tog dette billede af Jace, efter han lige havde lavet en fed tatovering på mit ben. Han er en ydmyg mand og freaker ud over responsen på dette billede. Han er en kærlig ægtemand, far og bedstefar. Han elsker sit job og fortjener AL anerkendelsen,” skriver han.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Opslag af Confessions of a Tattoo Artist.