Han er lige fyldt 108, hun fylder snart 105 og de har været gift i 82 år

De blev gift i november 1932 - den samme måned, hvor Franklin D. Roosevelt blev valgt som præsident.

Ikke alene har Duranord Veillard og hans hustru Jeannes vielsesattest imponerende mange år på dagen. Det har deres respektive fødselsattester også.

Han er netop fyldt 108 år, mens hun runder 105 år i maj. Det skriver The Journal.

Parret bor hos en datter i Spring Valley USA, men Duoranord Veillard er født på Haiti. Her voksede han op som søn af en pisker og blev senere jurist i hovedstaden Port-au-Prince. Sammen har parret fem børn. De flyttede sammen til USA i 1968.

Læs også: Fem vaner, der får dit ægteskab til at holde

Men alderen har sat sine spor. Duranord Veillard er næsten blind og hører ikke så godt, men han fortalte nu masser af vittigheder på sin fødselsdag, mens han bød journalister på en bid kage.

“Han husker alt. Se på ham! Han nægter at bruge stok. Han er en superstjerne,” siger sønnen Vely Veillard på 62 år.

Ud over de fem børn har parret 12 børnebørn og 14 oldebørn. På spørgsmålet om, hvordan de har nået deres fornemme alder svarede Duranord Veillard:

“Det er Gud”.

Dagens Gossip