Han er sproglig – men alle mundtlige eksamener er i naturfag

Men da de afsluttende eksamener blev offentliggjort i slutningen af maj, fik Oliver Yde sig en slem forskrækkelse. Alle mundtlige eksamener på hans studentereksamensbevis kommer til at være i naturfag og matematik.

»Det kommer til at gå ud over mit gennemsnit,« siger Oliver Yde, der lige i øjeblikket læser i sine biologibøger til den sidste mundtlige eksamen. Tidligere har han været oppe i fysik, matematik og naturgeografi.

»I de fag, jeg selv har valgt, er mine karakterer ret gode og ligger på 7, 10 og 12. Men det gør de ikke i de mundtlige naturvidenskabelige eksamener. I fysik fik jeg 02, og jeg dumpede matematik. Det er jeg nu nødt til at læse i mit sabbatår, fordi jeg skal bestå matematik for at komme ind på det studium, jeg gerne vil ind på. Hvis jeg havde bestået matematik, var jeg begyndt lige efter sommerferien, som politikerne gerne vil have os til,« siger Oliver Yde.«Bad luck«

Til eksamen har man mulighed for at forbedre en sløj årskarakter i et fag, man ikke er så god til. Ellers er det den sløje årskarakter, der tæller. Dette er dog ingen opmuntring for Oliver Yde.

»Jeg synes, det er en fordel at komme op i de fag, jeg er god til. I biologi skal jeg virkelig stramme mig an, hvis jeg skal nå op på et 4-tal. Hvis jeg var kommet op i engelsk, religion, samfundsfag eller historie, ville jeg nærmest være sikker på at få mindst 4, for det er fag, jeg er stærk i,« siger han.

Det er Undervisningsministeriet, der foretager udtræk af fag til studentereksamen. Og det er nødvendigt, at det er tilfældigt, hvilke fag eleverne kommer op i, siger Jens Boe Nielsen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening. »Det er et tilfælde, og det er bare bad luck,« siger han om Oliver Ydes mange naturfaglige eksamener.

»Der skal være et tilfældighedsprincip, så eleverne ikke på forhånd ved, at der er nogle fag, de kan tage den med ro i, og andre fag som de må arbejde hårdt i. Fra ministeriets side har man garanteret, at de kommer op i deres A-niveaufag. Enten skriftligt eller mundtligt eller begge dele. Men hvis eleverne vidste, at de fleste eksamener ville være i deres A-niveaufag, ville de jo vide, at der var lille risiko i de øvrige fag. Det vigtige er, at eleverne skal være motiverede til at bestille noget i alle fag i de tre år, de går på gymnasiet,« siger Jens Boe Nielsen.

Oliver Yde tror dog ikke, at han havde slappet af i de naturfaglige fag, hvis han havde haft en større garanti for at komme op i de sproglige.

»Man skal jo have karakterer i alle fag, så jeg havde ikke sjoflet de naturvidenskabelige fag, for jeg ved jo, at jeg får årskarakter i dem. Jeg er bare ikke så god til dem. Det er noget særligt at komme op i de fag, man selv har valgt. Det kan godt være, at pensum i engelsk er stort, men det er den studieretning, jeg har søgt, så chancen burde være større for, at jeg kommer op i det,« siger han.

I år er antallet af eksamener i gymnasiet reduceret med to i forhold til de 11 eksamener, som tidligere var et krav. Det skyldes, at Folketinget i 2009 besluttede at skære antallet af eksamener ned fra og med dette års prøver for at sikre mere tid til undervisning.

Det har fået flere gymnasiefolk til i Politiken at kritisere, at prøveperioden i 3.g. nu kan opleves som meget let for eleverne. Jens Boe Nielsen er dog mere optaget af, om der er nok undervisningstid.

»Ni eksamener er okay, for eksamen er rasende dyr og meget tidskrævende. 17 procent af undervisningstiden går med eksamen. De færre eksamener skulle konverteres til mere undervisning, men det er de ikke blevet i tilstrækkelig grad endnu,« siger rektorformanden.

Flere har udtrykt bekymring for, om gymnasieeleverne bliver tilstrækkeligt forberedt på de videregående uddannelsers hyppige eksamener. Talsmanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, hæfter sig dog ikke så meget ved antallet.

»Jeg kan ikke svare på, om ni eksamener er bedre end 11 – eller omvendt. For os på universiteterne er det vigtigt, at man i gymnasiet træner i både mundtlig og skriftlig fremstilling, for det får man brug for på universitetet. Det er mindre vigtigt, om de træner det i undervisningen eller til eksamen. Bare de træner det,« siger Jens Oddershede, der oplyser, at der i disse år er en tendens på universiteterne til flere mundtlige eksamener på bekostning af skriftlige.

Dagens Gossip

Dagens TV