Han fik en fartbøde på 1400 kroner - så tog han den perfekte hævn

Skrevet af Ninna Andreasen

01/06/2016

Mest læste i dag

En mand fra Texas blev så vred over at have fået en fartbøde, at han tog utraditionelle metoder i brug.

Da han skulle betale de 212 dollars - cirka 1400 danske kroner - troppede han op med spande fyldt med omkring 22.000 mønter. Det skriver Daily Mail.  

Brett Sanders fra Frisco blev snuppet i at køre 62 kilometer i timen et sted, hvor han kun måtte køre 48 kilometer i timen. Sagen endte i retten, da han mente, at bøden var ren udnyttelse.

Desværre endte sagen ikke, som texaneren ønskede. Han tabte og måtte betale. Så besluttede han sig for at samle beløbet sammen i mønter for at betale sin gæld.

- For mig er det en protest. Det handler om, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg skadede ikke nogen. Jeg satte ikke nogens liv i fare, siger han.

Derfor besluttede han sig for at lave et spektakulært show ud af det, da han modtog bøden. Han skaffede mønterne, der var pakket ud af deres papirruller og lagde dem i spande. Derefter gik han hen på det offentlige kontor, hvor bøden skulle betales, og hældte dem allesammen ud på disken.

Kvinden bag kassen måtte i sidste ende samle mønterne op og tage dem med til en mønttæller. Det viste sig, at Brett Sanders faktisk havde betalt syv dollars for meget.

Læs også: Kvinde reddet af sine silikonebryster i frontalt sammenstød med sparkende kænguru

Men dem fik det offentlige lov at beholde, da han alligevel havde moret sig meget med betalingen af bøden.

Han filmede både forberedelsen og eksekveringen af sin hævn og lagde den på YouTube. Den er set knap 1,5 millioner gange.

Se videoen nedenfor.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: