Han fik nok af curlingforældre - nu spredes hans opfordring af tusindvis på internettet

Skrevet af Ane Sørensen

02/09/2015

Mest læste i dag

Svenske Jonas Harryson fra Ronneby har arbejdet som pædagog i næsten 16 år. I løbet af årene har han mærket en forandring i den måde, forældre opdrager sine børn på.

Tendensen er tydelig, mener Jonas: Nutidens forældre servicerer deres børn så meget, at de ikke længere er i stand til at kede sig. Derfor besluttede Jonas sig for at skrive et opslag på Facebook - her sætter han foden ned og opfodrer til forbedring:

"Jeg har arbejdet med børn i snart 16 år og her er nogle punkter, hvor jeg mærker, at børn bliver værre og værre.

Nr. 1. Børn har vældig svært ved at kede sig. Der skal hele tiden ske noget. Vær sød at stoppe med at servicere dit barn, det er ikke farligt for dem at kede sig til tider, gør man ikke det, så er det sjove ikke længere sjovt til sidst.

Nr. 2. Jeg har mødt mange forældre, der er så stolte og ligefrem kæphøje over, at deres børn kan læse og regne allerede i børnehaveklassen. Det skal de nok lære tids nok. Lær dem at lege, at være en god ven og at dele i stedet.

Læs mere: Til alle curlingforældre: Stop med at køre jeres børn i skole

Det tredje er, at mange børn har svært ved at vise taknemmelighed over for både andre børn og voksne. Hvis de bydes på noget ‘ekstra’, er det første spørgsmål ofte:
-Må jeg kun tage én?
Hvad skete der med tak? Tak for mad, tak for turen osv.

Jeg har ikke børn endnu, men hvis jeg får det engang i fremtiden, vil jeg lære dem at lege, at være gode kammerater, at vise taknemmelighed og at kede sig lidt fra tid til anden. Når de har lært det, så kan de lære at læse og regne."

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: