Han forhindrede et selvmord - med tre simple ord

Skrevet af Marie Milling

05/08/2015

Mest læste i dag

Bare et lille spørgsmål skulle ændre livet for en mand, som havde alvorlige selvmordstanker.

Og ordene kom ikke fra hvem som helst. De blev nemlig sagt af en teenager, den kun 16-årige Jamies Harrington fra Dublin.

Han stillede et afgørende spørgsmål til den fremmede mand:

- Er du okay?

Det skriver The Independent.

Den 16-årige har forklaret, at han bare godt kan lide at hjælpe folk, og det var derfor, han satte sig ned og snakkede med manden.

De talte sammen i 45 minutter, hvorefter Harrington fik overtalt manden til at tage på hospitalet og søge hjælp.

Drengen stødte på manden, da vedkommende sad på kanten af en bro og kiggede ned i intetheden.

Han er kun 16 år gammel, og alligevel har han reddet et liv.

Læs også: Soldat hoppede straks i vandet, da han hørte en pigestemme råbe om hjælp

Det var dér, teenageren blev bekymret og skred ind.

Hans historie er nu delt på Facebook, hvor over 33.000 har liket den heltemodige fyr.

Da Jamie Harrington skulle til at gå, var han nervøs for, hvad der så ville ske med manden.

Derfor mente han, det var bedst at ringe efter en ambulance, så den fremmede ikke kunne gøre noget dumt.

- Han tiggede og tiggede, om jeg ikke nok ville lade være med at ringe efter ambulancen, forklarer Harrington om episoden.

Men som nævnt fik han til sidst overtalt manden til, at det var bedst at få hjælp.

Noget kunne tyde på, at den selvmordstruede mand, som ikke er stået frem med navn, er den unge mand taknemmelig. Han venter nemlig en dreng med sin kone, og de planlægger at kalde ham for Jamie.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: