Han kaldte hende en ‘fed so’: Nu svarer Julie igen, og tusindvis af danskere elsker det

Skrevet af Marie Milling

10/03/2016

Dagens topnyheder

6.029 gange har brugere delt danske Julie Augusta Mandahl-Friis opslag på Facebook. Hun har lagt to billeder på det sociale medie, som viser hende før og efter.

Før var da hun led af anoreksi og vejede omkring 50 kg. Efter er nu, hvor hun smiler og har fået runde former, som udfylder hendes stramme cowboybukser.

I sit opslag skriver Julie Mandahl-Friis om en dårlig oplevelse, hun havde, da hun var i byen.

Læs også: Nu er helten fundet: Toget var få meter fra 17-årig pige, da en ung mand risikerede livet for hende

En fremmed forbipasserende kaldte den unge kvinde for en ‘fed so’.

Nu har Julie Augusta Mandahl-Friis svaret fyren på gaden igen med et stærkt budskab til alle, der læser med.

Samfundet hylder undervægtige idealer
- Kære du. Ja, du har ret. Jeg er sgu nok blevet lidt rund over hoften. Og ja, min mave buler, det sker, når man kommer op og veje næsten 90 kg og ikke er 4 meter høj, skriver hun og fortsætter:

- Det, du ikke ved, er, at jeg de sidste 3 år har kæmpet en kamp mod spiseforstyrrelse. At jeg de sidste 3 år har valgt at tage omkring 40 kg på. Og at de 40 kg har givet mig livet og glæden tilbage.

Hun forklarer, at selvom han føler, han har ret til at nedgøre hende, så lod hun det ikke ødelægge sin aften.

Hun er kommet langt i sin kamp, som både har budt på tårer og sejre.

Læs også: Nicole kom for sent til det sidste tog - blev reddet af hjemløse Mark

- Jeg er sej. Jeg tropper op i et par jeans, der får min røv til at se godt ud, og danser som en gal og har det fantastisk sjovt. Mens du tropper op med et par dumsmarte kommentarer, der får dig til at virke usympatisk, skriver hun også i sit opslag.

Til sidst understreger hun, at hun ikke vil lade hans kommentarer ødelægge noget for hende.

- Jeg elsker min krop. Min krop minder mig om, at jeg valgte livet og ikke samfundets glorificering af undervægtige idealer.

Se hele Julies opslag herunder.

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Kære du der kaldte mig en "fed so" da jeg var i byen sidst. Kære du, ja du har ret. Jeg er sgu nok blevet lidt rund...

Posted by Julie Augusta Mandahl-Friis on Monday, 7 March 2016


Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: